Bryllup Aarhus teater vielse i Århus domkirke

Bryllup Aarhus teater vielse i Århus domkirke

Fantastiske bryllupsbilleder Color Hotel Skagen bryllup

Vi skal vies i Aarhus domkirke

Min kæreste og jeg skal vies 12 maj. Vi skal vies i Aarhus domkirke, min kommende svigerfar, der er tidligere operasanger, skal synge Ave Maria mens jeg går ind i kirken ❤️Efterfølgende fest foregår på Aarhus teater i de smukkeste omgivelser. Vi tænker at få taget billeder ved den uendelige bro i Marselis. Der er både skov og strand og ja den uendelige bro der er lidt symbolsk for vores uendelige kærlighed. 

Vi foretrækker kvalitet fremfor kvantitet

Stedet leverer maden, og bryllupskagen er der en konditor ved MIB event der skal lave, håber vi, det skal lige på plads. Vi ved ikke helt med vielsesringe endnu. Kjolen er jeg taget helt til Kbh for at købe hos Casa Lezar. Gommens tøj bliver højst sandsynlig købt i Tiger of Sweden, dog er det ikke købt endnu. Vores smukke smukke invitationer har vi købt gennem Calligraphen, se billede nedenfor. 
 
Vi bliver mellem 35-50 gæster da vi foretrækker kvalitet fremfor kvantitet og derfor kun inviterer de nærmeste, så der er råd til ekstra luksus for vores gæster. 

Min kæreste og jeg mødtes i byen i Kolding

Min kæreste og jeg mødtes i byen i Kolding (godt nok gennem en fælles ven). Min kæreste er 35 og jeg er 29, bliver 30 til marts ? Jeg er fra København og det var min første gang i Kolding og min kæreste er født og opvokset i Kolding. Og vi faldt pladask for hinanden. 9 måneder senere blev jeg gravid (godt nok ved et uheld men han er et ønskebarn), og så var det slut med langdistanceforhold.

Vi planlagde at flytte til Aarhus

Vi planlagde at flytte til Aarhus når jeg havde født og det gjorde vi. Jeg fødte 8 september 2016 og vi flyttede sammen et par dage efter i Aarhus. Efter halvandet år i langdistanceforhold var det så skønt at være sammen hver eneste dag. I september 2017 friede min kæreste på vores yndling tapas restaurant i København og nu er vi i fuld gang med at planlægge bryllup. 

Grunden til at vi gerne vil vinde en bryllupsfotografering

Grunden til at vi gerne vil vinde en bryllupsfotografering af jer, er at jeg elsker udtrykket og måden hvorpå i fotograferer. I fanger lige akkurat min smag. De er så smukke og elegante jeres billeder og den måde i redigere dem på tænker jeg bare WOW. Jeg ved i også laver film og vi har virkelig overvejet at booke jer, men budgettet er lidt ved at springe i forvejen og det er jeg så ked af. 

Vi har været til bryllupsmesse i København

Vi har været til bryllupsmesse i København i september, mener det var ditbryllup.dk der stod for det. Vi skal også i Aarhus her i januar. Der er købt billetter.