Festen skal foregå på Knudhule badehotel

Festen skal foregå på Knudhule badehotel

Festen skal foregå på Knudhule badehotel

Vi ønsker meget at vinde den vildt flotte konkurrence- for vi skal nemlig giftes i 2018. Det hele kommer til at foregå den 9/6. Vi skal vies i virklund kirke, hvilket også er den by, vi bor i. Festen skal foregå på Knudhule badehotel, som ligger smukt ned til søen ved Ry. Knudhule badehotel står for bryllupskagen.

Jeg har planer om at brudekjolen skal findes

Jeg har planer om at brudekjolen skal findes i Panayotis brudekjoler. Min kommende mand er ikke typen, der køber tøj i god tid, så mon ikke han finder et flot sæt en gang i foråret.

Vielsesringene er endnu ikke købt eller fundet…

Vi er oprindeligt begge oppe fra Skive-egnen, og det var også der, vi i sin tid mødte hinanden. Vi har valgt at bo i Virklund fordi vi er vildt begejstret for naturen omkring Silkeborg og vi synes rammerne er optimale for vores lille familie.

Vi har derfor også valgt at vores bryllup skal holdes her i de smukke omgivelser

Vi har derfor også valgt at vores bryllup skal holdes her i de smukke omgivelser. Vi bliver 73 til vores bryllup, og satser på at vejret er på vores side så vi får et perfekt sommerbryllup.

Min kommende mand er 35 år, og når lige at runde de 36 når vi skal giftes. Jeg er selv 32 år. Vi mødte hinanden til en nytårsaften hos nogle fælles venner, og den aften sad vi og snakkede hele aftenen. Han har siden hen fortalt at han lagde an på mig den aften, men jeg havde kæreste på, og var åbenbart blind, for det ænsede jeg ikke. Efter nogle år mødtes vi igen til Skive Beach party, og lige da jeg så ham, fik jeg sommerfugle i maven. Den aften kyssede vi og vi aftalte at mødes i Århus, hvor vi begge var boende. Siden dengang har vi været sammen og har nu to dejlige drenge sammen.

kigget på mange bryllups inspirationssider.

Vi har ingen planer om bryllupsmesse, men jeg må indrømme at der bliver kigget på mange bryllups inspirationssider. Vi ønsker meget at vinde denne konkurrence, så vores store kærlighedsdag kan blive foreviget af en dygtig fotograf. Vi har endnu ikke booket en fotograf, så det vil være perfekt hvis vi bliver de heldige. Vi er vildt begejstret for billedstilen på jeres hjemmeside, så vi håber vi får nogle lige så flotte billeder af vores dag.

Med venlig hilsen
Rasmus og Ditte