Bryllupsfest på Hotel Haraldskær Vejle

Vi synes i har den skønneste tilgang til bryllupsfotografering

Da vi havde læst jeres opslag om muligheden for at vinde en bryllupsfotograf måtte vi simpelthen skrive til jer. Vi synes i har den skønneste tilgang til bryllupsfotografering, og i formår virkelig at fange den personlige historie, kærligheden og ømheden hos de skønne mennesker i fotograferer. Sådan ønsker vi os, at vores fotos også kommer til at skildre vores store dag. Da Heine har været gift før, ønsker vi at gøre vores bryllupsdag til en helt særlig dag. Der er jo ingen grund til at gentage historien 😉

Vi er

Vi er: Susanne på 32 år, arbejder som kvalitets- og udviklingsmedarbejder hos Region Syddanmark, Heine 38 år, arbejder som selvstændig konsulent. Heine og jeg mødte hinanden for 5 år siden i en løbeklub for singler. Vi fandt meget hurtigt interesse for hinanden, og blev kærester efter et par måneder. Det er ingen hemmelighed at det ikke er blevet til så mange løbeture siden 😉 Vi har bestemt ikke spildt tiden for på den korte tid vi har kendt hinanden har vi fået to skønne piger og bygget et dejligt hus, som kommer til at danne rammen om vores liv de næste mange år. Vi er tilflyttere til Vejle, og vi elsker byen og al den skønne natur den tilbyder.

Vi skal giftes i Bredballe Kirke

Vi skal giftes i Bredballe Kirke, lørdag d. 11. august 2018, og vores to piger der på det tidspunkt vil være 4 år og knap 2 år skal være de smukkeste brudepiger. Min mor skal sy brudepigekjolerne, så de bliver helt særlige. Bredballe Kirke har dannet rammen om begge vores pigers barnedåb og ligger i smukke omgivelser med udkig over Vejle Fjord.

Bryllupsfesten skal holdes på Hotel Haraldskær lidt uden for Vejle

Bryllupsfesten skal holdes på Hotel Haraldskær lidt uden for Vejle i smukke landlige og naturskønne omgivelser med skov, bakker og græssende køer. Haraldskær er en gammel fredet herregård fra 1434, og stedet emmer af historie og sjæl. Vi har valgt et sommerbryllup, og håber på at det bliver en skøn og solrig dag, for stedet har en vidunderlig brostensbelagt gårdsplads omgivet af bindingsværk, der vil være perfekt for gæsterne at opholde sig i.

Bryllupskagen

Bryllupskagen skal leveres af Vanilla Konditori i Vejle. Tøj og ringe har vi endnu til gode at finde. Men jeg ønsker mig en brudekjole i en romantisk og bohemeagtig stil med blonder og blødt fald.

En dag der aldrig vil gå i glemmebogen

Vi håber og ønsker at vores gæster, ligesom os, får en dag der aldrig vil gå i glemmebogen. Vi inviterer vores nærmeste familie og venner og bliver omkring 40-50 personer. Mange af gæsterne vil benytte lejligheden til at overnatte på stedet, og vi kan godt lide tanken om, at vi får muligheden for at tilbringe lidt tid med dem omkring morgenmaden.

De kærligste håbefulde hilsner

Susanne og Heine

admin

Super dygtig fotograf til bryllupper. Professionel og sej fotograf til bryllupsbilleder i hele Danmark.

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Save the Date Cards Keep Your Guests In the Loop - About Weddings - We love wedding and wedding pictures - […] https://www.voresstoredag.net/bryllupsfest-paa-hotel-haraldskaer-vejle/ […]
  2. Et Vellykket Bryllup - Bryllupsfotograf til flotte bryllupsfoto - Fotograf bryllup - […] https://www.voresstoredag.net/bryllupsfest-paa-hotel-haraldskaer-vejle/ […]
  3. Gamle objektiver - jeg elsker dem - Digital Fotografi - Professionel fotograf - […] https://www.voresstoredag.net/bryllupsfest-paa-hotel-haraldskaer-vejle/ […]
  4. Bryllup - Bruden og Gommen - Planlægning - Bryllup og alt om bryllupsplanlægning - Læs om danske bryllupper - […] https://www.voresstoredag.net/bryllupsfest-paa-hotel-haraldskaer-vejle/ […]
  5. Giftes? Gode Tips Til At Plan Lægge Din Perfekte Dag - Bryllup - Planlæg jeres bryllup - […] https://www.voresstoredag.net/bryllupsfest-paa-hotel-haraldskaer-vejle/ […]

Keep On Reading

More Posts From The Blog

Liste over bryllupsfotografer i Danmark

Liste over bryllupsfotografer i Danmark

Leder I efter en dygtig bryllupsfotograf til jeres store dag? Her finder I en overskuelig liste over professionelle fotografer i hele landet. Danmarks bedste bryllupsfotograf er kåret! 🏆 Efter en spændende konkurrence med nogle af landets mest talentfulde...

læs mere
Sådan Finder i den perfekte bryllupsfotograf

Sådan Finder i den perfekte bryllupsfotograf

Book Bryllupsfotograf – Få Det Overstået! Du ved det godt. Listen med bryllupsforberedelser er længere end en 12-retters menu til et Michelin-bryllup. Men én ting bør stå højt på din prioriteringsliste: At booke din bryllupsfotograf! Hvorfor? Fordi blomsterne visner,...

læs mere