Bryllup Mollerupgaard ved Aarhus

Bryllup Mollerupgaard ved Aarhus

Der var engang en vestjyde

Der var engang en vestjyde, som voksede op nær vesterhavets vilde brusen i Ringkøbing og en ung gut som modsat vestjyden voksede op i Østjylland.

Begge voksede de op på hver deres side af jylland, uden at vide at den ægte kærlighed senere ville indfinde sig i Århus. Nærmere bestemt mødte de hinanden på et diskotek i Århus C for år tilbage, hvor skæbnen ville at de begge arbejdede.

Det var ikke helt nemt til at starte med

Det var ikke helt nemt til at starte med, for bagagen de hver især havde med var ikke helt let og der skulle derfor ryddes godt og grundigt op i bagagen før der var rum og plads til at ny magi fik den plads det fortjente. Dog var der fra første øjekast ingen tvivl om at de klingede sammen og at det der var imellem dem var noget særligt.

Kærligheden overvandt forhindringerne og udfoldede sig i Århus, som efterhånden blev deres solskins by, hvor brylluppet derfor finder sted.

Den kvindelige vestjyde og den unge gut fra Hedensted medbragte glæden ved natur- havet og marker ind i forholdet og festlighederne på bryllupsdagen holdes derfor på Mollerupgaard midt i de naturskønne omgivelser ved Egå Engsø i Århus N, hvor hele den ene væg i festlokalet er lavet af glas, med udsigt til de skønneste grønne marker.

Kirkeklokkerne ringer på dagen i Skt. Johannes Kirke Trøjborg i Århus N

Kirkeklokkerne ringer på dagen i Skt. Johannes Kirke, den smukke bykirke på Trøjborg i Århus N, hvor der uanset vejr er det fineste lysindfald gennem flerfarvede glas, imens det 31 årige par siger ja til hinanden og til kærligheden foran ca 60 mennesker i forenelse af venner og familie.

Det bliver et sent sommerbryllup

Det bliver et sent sommerbryllup. Så om vi får de fineste bryllupsbilleder ved vandet i Risskov og ved naturstierne omkring Egå Engsø, i solskin, dans i regnvejr, eller nære kys iblandt efterårsblade i 1000 farver er der ingen som kan svare os på nu. Vi er dog sikker på at det bliver magisk uanset hvad.  

Bryllupskagen

Bryllupskagen står vores nære veninde for, da det betyder noget særligt for os når der ligger noget personligt bag.

Brudens anden veninde står derfor også for makeup og hår til bruden på selve dagen, men hvordan brudekjolen ser ud vides endnu ikke. Om det bliver tyl, silke, blonder, prinsesse look, vintage eller noget helt tredje må kun guderne vide. Men når følelsen af at få den rigtige kjole på pludselig opstår, så er kjolen helt sikkert fundet.

Gommen

Gommen mener dog stadig at han sagtens kan tage et af hans tidligere jakkesæt på, men mon ikke også at han når at finde noget nyt inden selve dagen.

Vielsesringene

Vielsesringene laves dog hos Guldsmed Boye i Århus C, så der skal samles inspiration til ringe mm. ved bryllupsmessen i Scandinavian Congress Center I Århus d. 21 januar.

I medgang og i modgang

Den kvindelige vestjyde kan slet ikke forstå hvor heldig hun er at have fundet en som gør hende så lykkelig. En der forstår hende, og vil være der for hende både i hårde tider når det gør ondt og tårerne triller, men også i gode tider hvor der er masser af smil. Han gør hende til et bedre menneske, og viser gang på gang at han går med hende både i medgang og i modgang. Hvilket hun er ham dybt taknemmelig for.

Han er lykken, min lykke, og jeg vil derfor elske at kunne forevige vores store dag ved hjælp af en bryllupsfotograf fra Vores Store dag.