Vi skal giftes i Dronninglund

Vi skal giftes i Dronninglund

Vi er allerede godt i gang med planlægningen af vores bryllup

Vi er allerede godt i gang med planlægningen af vores bryllup, og det næste som skal krydses af er netop en god fotograf. Vi har kigget på jeres bryllupsbilleder på hjemmesiden, og vi er meget imponeret. Det der imponerer os mest ved jeres billeder er nok, at I får brugt omgivelserne rigtig godt, og at I også laver mere utraditionelle, men stilfulde bryllupsbilleder. Vi håber derfor, at I vil tage jer tid til at læse om vores bryllupsplaner, så vi forhåbentlig har en chance for at vinde denne konkurrence.

Brylluppet bliver et sommerbryllup

Vi skal giftes d. 14. juli 2018, og derfor er der stadig mange detaljer, som ikke helt er på plads endnu. Vi har dog en masser tanker om og ønsker til alle detaljerne. Brylluppet bliver et sommerbryllup med fokus på en rigtig god sommerfest i kærlighedens tegn.

Efter brylluppet går turen til Bali

Min kommende mand (på snart de 30 år) er ved at læse til politimand. Selv er jeg 27 år og lærer. Vi mødte hinanden gennem venner, som ”anbefalede” os til hinanden. De havde ret! Vi har det fantastisk sammen med vores lille hund, og vi sørger for at rejse i vores ferier og tage på eventyr, når muligheden byder sig. Vi er gode til at skabe vidunderlige minder sammen. Efter brylluppet går turen da også til Bali – et sted, som vi begge længe har ønsket os at opleve.

Vi kommer begge fra Aalborg, og vi skal giftes i Dronninglund

Vi kommer begge fra Aalborg, og vi skal giftes i Dronninglund på et nedlagt landbrug, som har gennemgået en total renovering med et festlokale med plads til ca. 70 personer – selv bliver vi omkring 60 personer. Stedet har egen sø, badebro og generelt utroligt smukke omgivelser. De smukke omgivelser skal nydes, og vi skal derfor vies på badebroen. Vores hund skal selvfølgelig være ringbærer.
Gæsterne får efterfølgende mulighed for at hygge sig med kage, bobler og havespil, mens vi trasker ud og får taget nogle skønne billeder til minderne.

En sød kusine skal lave sin første bryllupskage til vores bryllup

En sød kusine skal lave sin første bryllupskage til vores bryllup, og vi glæder os allerede til at smage den. Ringene vil vi selv gerne designe hos www.ourlove.dk, og vi har da også allerede et par ideer dertil. Min mor har ladet sin brudekjole gå i arv, og jeg vil derfor iføre mig en råhvid kjole fra 70’erne. Det er en meget naturlig og enkel kjole. Min kommende mands tøj skal vi ud og shoppe amok efter, når vi kommer tættere på.

Vi har ingen planer om at tage til en bryllupsmesse. Som I nok også kan læse, så har vi en masser tanker om og ønsker til vores bryllup.

Indtil videre har vi fået skabt præcis det bryllup, som vi gerne vil have, men vi søger med lys og lygte efter en rigtig god fotograf. Vi krydser fingre for, at det bliver én af jer!

De bedste hilsner Nikolaj og Line

Danske bryllupsfortællinger

Læs flere artikler om bryllup

Comwell Rebild Bakker bryllup

Comwell Rebild Bakker bryllup

Bryllup ved Comwell Rebild Bakker – hvor natur og nærvær mødes En smuk lun dag ved et Comwell Rebild Bakker bryllup. Der er noget helt særligt ved bryllupper i Rebild Bakker. Lyset filtreres blødt gennem trækronerne, vinden bærer duften af lyng og gran og landskabet...

læs mere
Broholm Slot bryllup på Fyn

Broholm Slot bryllup på Fyn

Der er noget helt særligt ved at ankomme til et Broholm Slot bryllup. Allerede når man kører ind gennem den gamle allé med de store træer på begge sider kan man mærke historien. Slottet ligger midt på Fyn omgivet af skov sø og åbne marker. Det er et sted hvor roen...

læs mere
Bryllup i en lade

Bryllup i en lade

Bryllup i en lade med alt det autentiske Jobbet som bryllupsfotograf fører en mange steder hen over tid. Denne gang valgte brudeparret og holde deres bryllup i en lade. Super romantiske kulisser og masser af ro og hygge. Hos bryllupsfotograf Vores Store Dag er det...

læs mere