Vielse i Aulum Kirke

Vielse i Aulum Kirke

Hej Vores Store Dag – hermed vores beskrivelse af vores bryllupsplaner til konkurrencen om at vinde en bryllupsfotograf:

Vi skal giftes den 25. august 2018 – og vi glæder os helt utroligt meget!

Vi vil faktisk holde festen i telt i brudens forældres have/gård

Vi er bosiddende i København og er begge i gang med sidste semester af vores studier. Vi kommer dog begge fra Jylland og har hele vores familie dér, hvilket er medvirkende til, at vi vil holde vores bryllup i det jyske. Vi vil faktisk holde festen i telt i brudens forældres have/gård, for at skabe en personlig, hyggelig og afslappet fest med plads til masser af snak, grin og dans hele dagen og natten. Der skal være havespil i solens stråler om eftermiddagen, en kok kommer og tænder op i grillen til aftensmaden og efter maden skal der spilles op til dans og blandes kulørte drinks.

Vi skal vies i Aulum Kirke

Vi skal vies i Aulum Kirke, som er kirken, hvor bruden er døbt og konfirmeret og i det hele taget har et tæt forhold til. Vi regner med at invitere 70 gæster, som er begge vores familier (som ikke er så store) og alle vores bedste venner. 

Brudens kjole 

Brudens kjole vil hun selv designe og få syet i samarbejde med den dygtige skrædder Anne Palland, så kjolen bliver også en meget personlig del af brylluppet og skal blive en smuk boheme-inspireret, glitrende sag. Gommens tøj er endnu ikke helt fastlagt, men han bliver uden tvivl en smuk og charmerende brudgom.

Vielsesringene

Vielsesringene bliver et sæt enkle, klassiske ringe i guld, med sten hele vejen rundt på brudens ring. De bestilles fra Glamira, hvor vi kan få dem præcis som vi ønsker.

Brudens mor står for at lave bryllupskage

Brudens mor står for at lave bryllupskage, som også skal passe til den afslappede stemning. Det bliver altså ikke en etagekage med masser af fondant. I stedet bradepande-bunde med en masse lækker frisk frugt og flødeskum.

Vi blev også forlovet på en af rejserne, det skete i juli måned

Vi er 25 og 27 år og begge kandidatstuderende indenfor hhv. bæredygtig energi og byggeledelse. Vi mødte hinanden på et kollegie i Odense i 2013, hvor vi hurtigt endte med at bo sammen på ét af de 20 kvm værelser. Vi fandt hurtigt ud af hvor godt vi passede sammen og havde de samme ambitioner, drømme og livsanskuelser.

Selve frieriet skete på meget romantisk vis i solnedgangens skær på en smuk tropeø

Derfor har rejser for os begge været en central del af vores liv, både før og efter vi blev kærester. Vi blev også forlovet på en af rejserne, det skete i juli måned i år på en rundtur i Thailand. Selve frieriet skete på meget romantisk vis i solnedgangens skær på en smuk tropeø. Herefter har vi begge været mere forelskede end nogensinde før og vi glæder os helt vildt til at fejre vores kærlighed og vi hygger os med at forberede den store dag.

Gommen er i øvrigt hobby-fotograf

Gommen er i øvrigt hobby-fotograf og har altid sit kamera med rundt på rejser, ture og også små hverdagsoplevelser. Han synes derfor især det er vigtigt at finde en god fotograf, der har styr på sit kram, har erfaring og som kan forevige vores store dag på bedste vis. Netop derfor ville vi føle os i meget sikre hænder hvis vi kunne få en bryllupsfotograf ved Vores Store Dag til at forevige dagen.

Da festen skal holdes på brudens forældres gård lægger det op til smukke og meget personlige bryllupsbilleder i de kendte og smukke naturomgivelser på gården, som både byder på skov, mark og eng i forhåbentlig flotte sensommerfarver.

Bryllupsmesse i København

For at få yderligere inspiration og se på udbydere af diverse bryllupsrelaterede ting skal vi på bryllupsmesse i København her den 30. september, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

De bedste hilser,

Malene og Steven