Vies i Skræm kirke og bryllupsfest på Bakkegaarden i Vesløs

Vies i Skræm kirke og bryllupsfest på Bakkegaarden i Vesløs

Vies i Skræm kirke og bryllupsfest på Bakkegaarden i Vesløs

Vi hedder Sara og Lasse og skal giftes d. 8. September. Vi skal vies i Skræm kirke, hvor jeg også er døbt og konfirmeret, af samme præst, som konfirmerede mig, i sin tid. Efterfølgende skal vi holde fest på Bakkegaarden i Vesløs.

Vi er oprindeligt fra Nordjylland

Vi er oprindeligt fra Nordjylland, og det var specielt min kærestes store drøm at blive gift der, til trods for vi til dagligt bor i Århus. Derudover har jeg altid forestillet mig at blive viet af ’min’ præst, og vi glæder os til at det nu kommer til at gå i opfyldelse.

Lasse arbejder til dagligt som ambulanceredder i Randers, og jeg sidder på et mediebureau i Århus og arbejder med online marketing.

Vores vielsesringe er arvet fra min mormor og morfar

Vores vielsesringe er arvet fra min mormor og morfar, og vi håber de kan bringe os et lige så langt og lykkeligt ægteskab som de havde. Lasses tøj bliver fra Tiger of Sweeden mens mit tøj endnu ikke er valgt, men jeg drømmer om den helt store blonde og tyl kjole – sandsynligvis fra Kennedyes. Bryllupskagen regner jeg med selv at bage, jeg elsker at bage, og har tidligere bagt til min søsters bryllup.

Vi mødte hinanden tilbage i 2007 på Fjerritslev Gymnasium

Vi mødte hinanden tilbage i 2007 på Fjerritslev Gymnasium, og blev kærester i sommeren ’08 – da vi var hhv. 18 og 19 år gamle, så til næste år er det 10 år siden.

Lasse friede sidste sommer i Yellowstone Nationalpark

Lasse friede sidste sommer i Yellowstone Nationalpark, bare ham og mig ved et bål under en klar stjernehimmel – på vores teltplads. Meget stille og rolig, og det viser nok meget godt hvem vi er – selvom vi gerne vil have et flot bryllup er det vigtigste at vi også har tid til at snakke og feste med vores gæster. Vi ender med at invitere 90 gæster, vi har begge ret store familier, og samtidig har vi mange venner vi gerne vil have med, som kan sætte gang i festen efter brudevalsen er danset.

Vi deltog allerede i en bryllupsmesse i Århus i januar.

Vi vil gerne vinde en fotograf fra Vores Store Dag da jeg elsker de billeder I får taget

Vi vil gerne vinde en fotograf fra Vores Store Dag da jeg elsker de billeder I får taget, de viser personlighed ved hvert enkelt par, og det det er meget naturlige og afslappede billeder. Det er enormt vigtigt for os at få nogle gode billeder, som vi altid vil kunne huske dagen på – og som vil vise os som vi er og vores kærlighed til hinanden, uden at være for opstillede.

Læs også: